Materialer

Metaller og sten.

Jeg fremstiller alle mine smykker i sterlingsølv (925) 

Nogle af smykkerne har detaljer af guld, hvis det ikke er specificeret i beskrivelsen af smykket hvilken karat guldet er, er det fordi det er genbrugsguld, d.v.s. Rester af forskellige karat ( 9 og 14 karat) der er smeltet sammen.  

Enkelte af smykkerne er støbte af sterlingsølv rester fra min smykkefremstilling, disse smykker bliver ikke stemplet med (s 925) 

Oxydering og forgyldning er overflade behandlinger, som vil blive slidt af når smykket bliver udsat for slitage/brug. Mine smykker er altid sterlingsølv under oxyderingen eller forgyldningen, så disse smykker vil også være stemplet med (925).

Alle mine smykker bliver stemplet med mit Navnestempel (BB) og (925) (undtagen smykker der er lavet af genbrugs sølvrester)

 

Jeg bruger både acryl og forskellige sten i mine smykker, nogle er mere sarte end andre så pas ekstra god på dit smykke hvis det indeholder sten eller acryl.

Se  siden om "Pleje af dit smykke"

Visionen

Jeg syntes et smykke er optimalt, hvis det kan bruges af flere generationer på
forskellige måder og i spændende kombinationer.
Derfor er mange af mine smykker formgivet på en måde så de kan kombineres på
flere måder, alt efter temperament og stil.
Mine smykker fremstår oftest voluminøse og kontrastfyldte det giver et råt men
dog feminint look.
Blandingen af smedede, ru eller blanke overflader, sammen med metallernes
forskellige udtryk, skaber kontrast og fremhæver hinanden.

Brandet

Bittondk er et smykke brand med stor inspiration
fra det kontrast fyldte og sammensatte,
både i mennesket, naturen og i livet som helhed.
Jeg arbejder kun i ædle metaller, 925 s og guld i forskellige karat,
som er smukke naturlige materialer.
Disse skønne materialer kan oven i købet altid genanvendes
og omsmeltes, således at der bliver et minimum af spild.
Et håndlavet smykke i ædelmetal er altid et bæredygtigt valg.

Personen

Bente Bitton er født og opvokset i Danmark.
I 1984 bragte hendes nysgerrighed hende til Israel, hvor hun boede indtil 2002.
Hendes arbejde afspejler denne kulturelle dualitet, der kombinerer den nordiske kulde med varmen og volumen i Mellemøsten.
Skandinavisk design og israelsk kompleksitet blander sig med hinanden og danner
innovation i den måde, vi bruger smykker på.